Så blev Helle Thorning-Schmidt igen udstillet, som den slimet skatteål hun nu engang er! Imens papegøje-Helle igen og igen prædiker, at de ”stærkeste skuldre” skal bære mest og at de ”rige” skal betale mere i skat, har hun i ti år unddraget sig skat ved at bruge hendes mands bundfradrag til at slippe billigere i skat. Hendes troværdighed er ikke længere eksisterende, og de vælgere hun beder om at bære en større del af byrden, må efterhånden føle sig godt og grundigt trådt og spyttet på. De har gjort alt det rigtige, alt det politikerne beder dem om. Taget en uddannelse, fået job, og betaler beredvilligt deres bidrag til samfundet. Og den eneste tak de får er, at ”det også er for dårligt”, at de ikke bidrager endnu mere. Imens selv samme politiker, der beder om det, laver alle mulige krumspring for at slippe så billigt som muligt selv. Tal om at skide i egen rede…

Det er muligt, at Helle Thorning-Schmidt er blevet frikendt for skattesnyd af SKAT. Men det ændre ikke på, at hun beviseligt er en skatteål. En ål er sådan et slimet koldt dyr, der glider igennem alle mulige og tænkelige huller. Fordi det er lovligt, betyder det ikke, at hun ikke bevidst i mange år har gjort alt, hvad der inden for reglerne er muligt for at betale mindre i skat. Og så står hun og siger til alle andre, at nu kan de godt bidrage mere. Det er tusindgange være end skattesvindel.

Det er helt ubegribeligt, at nogen kan finde på at stemme på sådan en egoistisk og kynisk person, for det der skulle være de sociale parti i Danmark. Men så igen. Hun henter sine stemmer blandt de mere end 2 mio. danskere på overførselsindkomst, som sikrer deres statsstøttet ved at stemme på hende. I mens dem som skal betale gildet jages ud af landet og straffes for at bidrage til fællesskabet. Lige indtil den dag, ja, hvor der ikke er flere til at betale. Så kan de side tilbage og ynke hinanden.

Helle Thorning-Schmidt for president? Gud forbyde det.

Rød bloks økonomiske politik bygger i store træk på, at de mener at kunne dække hullet i statskassen ved at vi alle arbejder 12 minutter mere, som de fremførte engang i foråret 2010. Siden har flere uafhængige økonomer skudt planen ned. Den vil faktisk ikke engang dække halvdelen af hullet i statsbudgettet. Endvidere står det endnu helt uklart, hvorvidt de kan få de store fagforbund og fagforeninger med på planen. Viljen har ikke ligefrem været stor hos mange fagforeninger, der i mange årtier har kæmpet for kortere arbejdsuge og mere ferie, til at indgå aftale med S og SF. Ikke uden at få noget den anden vej. Det kunne for eksempel være at regerings dagpenge reform fra forårspakken blev annulleret. Sker det, vil der bare bliv skabt et yderligere hul i budgettet, og så er vi jo lige vidt.

En anden ting er, hvordan de 12 minutter rent praktisk vil blive indført. Umiddelbart lyder det jo meget overkommeligt med en så lille ekstra indsats. Rent praktisk vil det sandsynligvis betyde kortere ferie. Af praktiske grunde bliver det ikke sådan, at medarbejdere skal blive til 16:12 i stedet for 16:00. De 12 minutter ekstra svarer til en time ekstra om ugen eller ca. 7 arbejdsdage mere om året! Det betyder at du skal arbejde en time mere ekstra hver fredag. Ikke noget med at gå tidligere som vi plejer, ingen hensyn til børn, der skal hentes i børnehaven eller lignende. Det vil nemlig betyde, at effekten af S-SF planen udhules og derfor ingen effekt har = mindre penge til børn, ældre, sygehuse osv. Eller højere pensionsalder…

Mere sandsynligt er det, at de 12 minutter af praktiske hensyn lægges sammen til hele dage, og det vil sige, at nu skal arbejde 7 dage mere om året. Altså at du i stedet for 5 ugers ferie om året, med S-SF’s forslag får 3,5 uges ferie om året (4,5 uge, hvis du er en af de heldige, der har 6. ferieuge).

S-SF’s ”12 minutter mere” er et godt slogan, de fleste kan tilslutte sig, hvis vi skal undgå nedskæringer, men er i virkeligheden at meget hårdt indgreb i de almindelige familier fritid og ferie. De havde nok ikke haft ligeså meget medvind, hvis de skal kalde det, hvad det virkeligt er: ”3,5 uges ferie!”

De danske a-kasser har de sidste par år oplevet en mindre optur med stor tilgang af nye medlemmer.
Det er i sær du nye uafhængige a-kasser - også nogle gange kaldet de gule a-kasser - der har nyt godt af denne fremgang, imens de traditionelle a-kasser tilknyttet de store fagforbund og fagforeninger fortsat kæmper med tilbage gang. Udviklingen har primært vært båret frem af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed, som har gjort folk mere usikker på deres job og økonomi.

Nu har de sidste par måneders positive tegn på arbejdsmarkedet, hvor der i nogle statistikker ligefrem meldes om færre arbejdsløse, givet håb om, at vendingen er på vej. Måske ikke i højt tempo, men om ikke andet, så ser den voldsomme stigning ud til at være bremset. Det stiller så spørgsmålet, vil det betyde ny nedtur for a-kasser og fagforeninger?

I de gyldne år frem til krisen, droppede danskerne i stor stil deres a-kasse, fordi det nærmest var utænkeligt, at vi mistede vores job, og hvis vi gjorde, var det let at finde nyt. Vil vi hurtigt glemme de hårde tider, når det går fremad igen, eller har vi lært af krisen, at det trods alt er godt at sikre sig, selvom det ser fint ud nu? Kun tiden vil vise, men det er nok ganske sikkert, at de traditionelle a-kasser skal væne sig til konkurrencen fra de uafhængige a-kasser, og der skal gøres mere for at tiltrække nye medlemmer.

Hvad skal vi bruge fagforeninger til? Fagforeninger har undertiden et dårligt ry - og de er dyre. Mange ser det som en oplagt mulighed for at spare på et trængt budget. Men fagforeninger er din forsikring mod, at du bliver sikret ordentlige arbejdsvilkår, løn, barsel, ferie osv.

Mange opdager desværre først vigtigheden af fagforeninger, når det er for sent. Når de står og har brug for faglig støtte, når de er fyret uberettiget, eller ikke får udbetalt aftalte løn.

Her finder du gode tilbud på billige uafhængige fagforeninger.

Er du medlem af en a-kasse? Find en billig a-kasse her!

Bliv medlem af en billig fagforening og spar mange penge. Her finder du tilbud fra en billig fagforening